Birks Bageskole

Birks køkken – Bageskole i Århus

Birks bageskole er desværre lukket ned. Du kan finde andre spændende brødopskrifter, hos vores partner Diablosteel.

Prøv kræfter med bageskole i Århus hos Birks Køkken

Går du med en masterbager gemt indeni? Vil du gerne prøve kræfter med croissanter, vandbakkelse og franskbrød? Elsker du at få mel på hænderne (og tøjet)? Kan du slet ikke vente med at åbne ovnlågen af ren og skær utålmodighed? Hos Birks Køkken kan du komme på bageskole, hvor duften af friskbagt brød og nybagt bagværk fylder hele køkkenet. Der er kun én ting, der er bedre end at sætte tænderne i nybagt brød, og det er, når det er ens eget nybagte brød, der bliver taget ud af ovnen.

Hvad indebærer Birks Køkkens bageskole?

På denne lækre bageskole i Århus kommer du på et fem timers kursus, hvor du lærer alt om brød, dej og bagning. Det vil blive introduceret for en verden af mesterbageri. Lige fra opskrifter, smagskombinationer og til bageteknikker, som du kan tage med hjem og afprøve i dit eget køkken. Måske får du endda lyst til at lave din egen surdej, som skal passes og plejes dagligt. Du vil på dagen få mulighed for at blande din egen rugbrødsopskrift ud fra et stort udvalg af rå, ristede og røgede kerner. Du vil ligeledes selv være med til at kværne det mel, du skal bruge undervejs på bageskolen.

Det er vigtigt, at du på bagerskolen har fingrene i dejen så meget som muligt, så du lærer, hvornår dejen har den rigtige konsistens. Bagekurset afsluttes med en smagfuld frokost, hvor du kan smage på dit eget bagværk, lækker charcuteri og en frisk salat. Når du er færdig på Birks Køkkens bageskole, må du tage det overskydende bagværk med dig hjem. Lige til at nyde til din aftenkaffe. Bagerskole er en oplevelse for hele familien, da både voksne og børn over 8 år kan deltage. 

Alt det praktiske i forbindelse med bageskole i Århus

På denne bageskole skal du som sagt være over 8 år for at deltage, men bageskolen er uden tvivl en oplevelse værd for både børn og voksne. På dagen har du mulighed for at købe kaffe og morgenbrød, inden du bliver undervist af den dygtige Benjamin Birk. Han har flere års erfaring som underviser hos Meyers Madhus, og du vil på dette bagekursus lære at folde croissanter, arbejde med surdej og meget mere. Hvis du lider af glutenallergi, er det vigtigt at oplyse det inden, så der er mulighed for at tage hensyn til det på dagen. Birks Køkkens bageskole er både for nybegyndere og letøvede med interesse i bagværk og med et ønske om at lære en masse nye teknikker, tips og tricks.

Hvad er Birks Køkken?

I det centrale Aarhus ligger Birks Køkken, som tilbyder en bredt vifte af madlavningskurser, bageskole, og konsulentassistenter inden for fødevarer. Både på madlavningskurser såvel som på bageskole tager Birks Køkken altid afsæt i de gode og udsøgte råvarer. Bageskole kan både være en oplevelse for privatpersoner og som teambuilding, alt sammen med maden i centrum. Deltagerne bliver inddraget i alt, hvad der sker. Birks Køkken håber på at kunne inspirere deltagerne til at lave god mad for både venner og familie, så de kan berige dem med lækker mad og en smagsoplevelse uden lige.

Her kan du læse mere om bagerskolen, Birks Køkken, eller bestille oplevelsen?

Er du på udkig efter flere lækre og interessante gastronomiske oplevelser? Så tag et kig på vores store oversigt over smagsoplevelser i hele landet.
Du kan også, ved at klikke dig videre, kigge nærmere på en anden bageskole i København hos Meyers Madhus.